Målgruppen
er en udfordring, idet der er tale om en "fritidsklub", forstået
således at vi går ind og bliver en del af deres fritidsliv. Børnene kan deltage
hvis de har lyst, de kan også tage cyklen og køre hjem eller over til en
kammerat. Det kræver af os, at vi skal skabe et "værksted", som
fanger børnene, er tilpas udfordrende og som er et rum hvor fritidslivet vægtes
højt. Hvilke krav stiller det til os som pædagoger, hvilken rolle har vi i
børnenes fritidsliv?
"Børn
er trætte af overvågning og kontrol, men ikke af kontakt og tæt snak med
voksne, da børn på dette alderstrin er præget af stor eftertænksomhed og
filosoferen over tilværelsen..." (Froda og Ringsted, 2008, s. 272).
Hvordan kan vi være med til at skabe denne tætte kontakt til børnene, denne
tillid ved hjælp at vores fælles kreative aktivitet? Hvilke snakke opstår
mellem barn - barn og mellem barn - voksen? Det fælles tredje? Hvilke
læreprocesser er i gang?
Vi vil gerne
fremhæve det æstetiske i processen, og det at skabe flow eller ramme/mulighed
for flow. Værkstedsarbejde set i relation til udvikling af personlighed og
identitet kan være med til at tilføre et nyt aspekt, ”Nemlig det, at æstetiske
aktiviteter… for unge tillægges en særlig betydning for udvikling af egen
identitet; en proces der fylder meget for denne aldersgruppe” (Ringsted og
Froda, 2008, s. 81). Her henvises desuden til Kirsten Drotner, der har redegjort
for sine resultater i bogen: At skabe sig - selv. Ungdom - æstetik - pædagogik
(Drotner 1991).En anden vinkel er den miljømæssige, idet vi vælger delvist at
benytte genbrugsmaterialer.
Vi
forestiller os at have fokus på følgende 3. punkter i vores værkstedsarbejde:
1. Der skal være plads til den unges egne eksperimenter, 2. Vi skal bringe
vores viden og erfaring, som pædagog/vejleder med og derved støtte den unge i
processen, 3.Vi vil følge deltagerne nøje og have fokus på, hvordan de unge
interagerer (forhåbentlig positivt) indbyrdes, under værkstedsarbejdet
(Ringsted og Froda, 2008, s. 55).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar